Hvis du ikke længere ønsker at benytte dit jordvarmeanlæg, skal du meddele kommunen, at du sløjfer anlægget.
Ved sløjfning tømmes jordvarmeslangerne for væske, og slangerne gennemskylles med rent vand, og slangerne aflukkes. Hvis varmeslangen ikke længere lever op til kravene efter jordvarmebekendtgørelsen, skal slangesystemet frakobles på en måde, så det ikke kan sættes i drift igen.
Væsken skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. Væsken kan afleveres på en af kommunens genbrugspladser eller til en affaldsmodtager, der er godkendt til at modtage denne type affald. Er du i tvivl om bortskaffelsen af affaldet, er du velkommen til at kontakte Fredericia Kommune, Affald & Genbrug.
Senest 14 dage efter at sløjfningen er gennemført, skal du underrette kommunen.
- Vedlæg dokumentation for tømning.
- Oplys mængde af aftappet væske og hvordan det er bortskaffet.
- Oplys om jordvarmeslangerne er blevet aflukket, frakoblet eller fjernet/gravet op.
- Oplys eventuel ny varmeforsyning, der erstatter jordvarmeanlægget (fjernvarme, luft-vand-varmepumpe el.lign.)
Anmeldelse og underretning om sløjfet jordvarmeanlæg kan ske via Byg og Miljø - se Selvbetjening ovenfor.