MUSEUMSGAARDEN KRINGSMINDE HISTORIE

Bygning, dyr og produktion    

Bygningerne
Gården, som i dag hedder Kringsminde, havde tidligere betegnelsen gård nr. 9 i lokaliteten, der før hen blev kaldt Gade. Lige som de fleste andre gårde i den nærmeste omegn hørte denne gård ca. 1675-1765 til en del af ryttergodset – nemlig som en kongelig fæstegård under Koldinghus Rytterdistrikt.

I 1765 blev ryttergodset – incl. denne gård – på en auktion solgt til selveje.

Ifølge optegnelser fra 1700-årene var der den gang tale om en ret stor gård, der bestod af sammenlagt 34 fag, idet der foruden stuehuset også var medregnet en stald og en lade beliggende henholdsvis vest og syd for stuehuset.

Det nuværende stuehus blev opført i midten af 1850´erne. På den tid var det ved at være almindeligt at opføre stuehuse i grundmur (d.v.s. af mursten); men et familiemedlem med stor indflydelse, enkefru Maren Rønning, der var på aftægt på gården, besluttede, at det nye stuehus godt nok skulle have samtidens moderne dimensioner, men det skulle opføres i bindingsværk. Flere materialer fra et tidligere stuehus opført på samme sted i 1729 kan spores som genbrugs-materialer i det nuværende stuehus – navnlig i den vestlige ende.

Ligesom i mange andre stuehuse er der i årenes løb foretaget en del ombygninger og ændringer af ruminddelingen, og der er også ændret på anvendelsen af rummene.

I 1913 blev der installeret elektricitet i stuehuset, og blandt andre større ændringer kan nævnes, at en stor indbygget ovn blev fjernet i slutningen af 1930´erne,

I 1951 blev der bygget en stor 3-fags kvist på stuehusets sydside for at der på loftet kunne indrettes en aftægtsbolig med to værelser og et toilet.

Dele af den nuværende vest længe er sandsynligvis fra omkring 1800. Længen har fortrinsvis været brugt til kostald (i nordenden) og hestestald (i sydenden), og omtrent midt i længen var der en overgang karlekammer. Den nordlige ende af vest længen menes at være ændret til grundmur i begyndelsen af 1940´erne.

Den nuværende syd længe er sandsynligvis opført omtrent samtidig med stuehuset og har i hele sin eksistens hovedsageligt fungeret som opbevaringsplads for markernes afgrøder.

I kildematerialet optræder der for første gang i 1873 en øst længe, som på daværende tidspunkt blev udnyttet til vognport og huggehus. Senere har der også været indrettet to karlekamre i øst længen, ligesom den har fungeret som kornmagasin.

Midt på gårdspladsen var der tidligere en møddingplads.

Den ”fine”/ ”officielle” adgang til gården fra Egeskov Bygade skete langs med en grøft (og nuværende risgærde) hen til øst længens portindkørsel.

Produktion og dyrehold
I tidligere tider var det almindeligt, at hver bondegård fungerede som et lille selvstændigt samfund. Langt op i tiden var et af de primære formål at være selvforsynende – d.v.s. med mad til folkene og foder til dyrene, og så vidt muligt lavede man alting selv.

Ældre kildemateriale fortæller, at  gård nr. 9 / Kringsminde gennem tiden har ejet marker, eng-arealer samt parceller i Trelde Skov. Markerne lå fortrinsvis syd for gården, mens engene lå i retning mod Høll. Transporten af hø den lange hjem fra disse enge kunne være noget af en prøvelse. Træet fra skov-parcellerne blev primært brugt til brænde; men efter at en kraftig storm i begyndelsen af 1930´erne havde væltet en masse træer, blev noget af træet anvendt til bl.a. opførelse af et sommerhus ved stranden for familien på Kringsminde. Det blev begyndelsen til en hel sommerhus-koloni.

Dyreholdet på Kringsminde har omfattet køer, grise, får og fjerkræ. Dertil kom heste, der naturligvis blev benyttet som trækkraft, men på Kringsminde var flere generationer desuden meget optaget af selve avlen af gode heste.

Så sent som i 1961 afhændede Kringsminde en del af sit skov-areal til den daværende ejer af Trelde Næs.

Da den sidste forpagter flyttede fra Kringsminde i efteråret 1989, blev det meste af gårdens jord-arealer bortforpagtet til anden side.  

Fra landbrugsdrift til museumsgård og museumsskole
Kringsminde blev i 1975 købt af Fredericia Kommune. Kommunens primære ønske var at eje det sommerhusområde ved Bøgeskov Strand, hvor Kringsmindes ejer i perioden 1935-47 havde udlejet

jord til sommerhuse. Men handelen mellem kommunen og Kringsmindes daværende ejere endte med køb af både selve gården, de tilhørende marker, strandgrundene bebygget med sommerhuse samt nogle skovområder. Selve gården Kringsminde fulgte altså blot med i købet !     

I 1983 blev hele det firlængede gårdanlæg med udbygninger og gårdspladsen fredet, og to år senere blev museet tilknyttet gården som ”historisk konsulent”.

Fra efteråret 1986 fik Fredericia Museum adgang til at benytte Kringsmindes syd længe som såkaldt fjernmagasin til opbevaring af større- grove museumsgenstande. 

Fra sidste halvdel af 1980´erne blev dele af gårdens avlslænger gradvist taget ud af almindelig landbrugsdrift og overgivet til Fredericia Museumsforening, der dengang stod bag driften af museet i Jernbanegade, og museet kom derved efterhånden til også at råde over andre dele af Kringsminde til magasiner.

Fra foråret 1989 begyndte tankerne om en aktiv museumsgård at tage form.

Efter museets endelige overtagelse af gården blev der i årene 1989-90 foretaget en omfattende istandsættelse og delvis ombygning af stuehusets indre, som blev delt op i en vest- og øst del til henholdsvis undervisning og privat beboelse for en museumsforvalter. For vestendens vedkommende forsøgte man at føre rummenes udseende og funktioner tilbage til tiden, før moderniseringer var sat ind efter 2. verdenskrig – nærmest en slags nænsom ”baglæns” restaurering, hvor man bl.a. fjernede mere moderne byggematerialer.       

En såkaldt Museumsskole på Kringsminde blev påbegyndt d. 15. maj 1990 med den hensigt at skabe praktisk/aktiv historieundervisning.

Ved årsskiftet 1994-95 overgik driften af Kringsminde fra Fredericia Museumsforening til Fredericia Kommune, der fortsat driver gården via institutionen Museerne i Fredericia.

Omtrent samtidig blev der på den højtliggende mark syd for Kringsminde gjort de første spæde skridt mod etablering af en frugthave og etablering af et såkaldt persillegartneri (indviet 2005), hvis forbillede skulle være de små handels-gartnerier, der fra midten af 1800-årene lå i nærheden af mange købstæder og forsynede byboerne med friske grønsager.

Tidligere ejere af Kringsminde

Ejerforhold
Sammen med syv andre gårde blev gård nr. 9 i 1765 købt af kammerråd og senere borgmester i Fredericia, Henrik Molrath Richter. Blandt de efterfølgende ejere er der flere eksempler på, at ved dødsfald blandt en af ægtefællerne, der ejede gården, blev den overlevende ægtefælle derefter ret hurtigt gift med en person, der aldersmæssigt kunne afvige en del fra ægtefællen. Sådanne giftermål mellem tilsyneladende ulige parter var ofte en praktisk foranstaltning for at bevare ejendommen i slægtens eje. Hensynet til jord og gård – og ikke nødvendigvis kærligheden -  har således ofte været afgørende for indgåelse af ægteskaber !

Et tidligt eksempel er Peder Therkelsen, der giftede sig med en 23 år ældre Ingeborg Hansdatter, som var enke efter gårdens tidligere ejer, Jørgen Hansen, og da Ingeborg døde omk. 1792 i en alder af ca. 85 år, giftede Peder Therkelsen sig kort tid efter med en 16 år yngre kvinde.

På samme måde kan datidens aftægts-praksis ligeledes forekomme mærkværdig for os.

Den første person på gården med efternavnet Kring var Abraham Pedersen Kring. Han var født i 1815 i Andkær, og giftede sig ind på gården i 1843. Med ham kom der tilsyneladende kapital til gården, for det var ham, der lod opføre det nuværende stuehus.

Omkring 1900 sad Abrahams datter, Marie, som ejer af gården, og det er forklaringen på, at gården i årene deromkring fik sit første navn, ”Marielyst”.

Det fortælles imidlertid, at Marie ( død i 1915 ) selv omdøbte gården til dens nuværende navn, ”Kringsminde” – opkaldt enten efter hendes far, ovennævnte Abraham, eller efter hendes tre år ældre bror, Jens Abrahamsen Kring.

De to søskende, Marie og Jens, drev gården i fællesskab, men efter indbyrdes aftale mellem de to søskende blev Jens Abrahamsen Kring ene ejer af gården fra 1906. Han kom i øvrigt til at bo på gården ind til sin død i 1937 – de sidste mange år på aftægt.

I 1917 overlod Jens Abrahamsen Kring gården til sin datter, Sørine  Abrahamine og hendes mand, Søren Sørensen Sterndorff. De var blevet gift samme år og fik efterfølgende tre sønner, Jens ( født 1918 ), Johannes ( født 1920 ) og Aksel ( født 1925 ).

Familie Sterndorff
På gården har der boet to sognefogeder, Peder Hansen Rønning og Søren Sørensen Sterndorff.

Det fortælles, at i denne egenskab foretog sidstnævnte iøvrigt flere borgerlige vielser i gårdens dagligstue, der samtidig fungerede som sognefoged-kontor.

Da Kringsminde i 1975 blev købt af Fredericia Kommune, var den ejet af brødrene Sterndorff.

Tjenestefolk
Med få undtagelser var der tidligere en klar arbejdsdeling mellem kvinde- og mandearbejde på gården. Konen tog sig af husholdningen, mens landmandens vigtigste arbejdsopgave var at dyrke markens afgrøder og skaffe foder til dyrene. Arbejdet blev udført med hjælp fra tjenestefolk.

Ved de fleste kendte folketællinger i perioden 1787-1930 var der ansat tre tjenestefolk på gården.

De fleste ansatte var ugifte i alderen 16-26 år med betegnelser som f.eks. ”tjenestepige”, ”tjeneste-dreng”, ”røgter”, ”forkarl og ”fodermester”. I perioder kunne desuden kortvarigt være ansat koner og daglejere fra nabolaget som hjælpere. På gårde af Kringsmindes størrelse var folkestuen det fælles rum, hvor de ansatte måtte opholde sig. Det var at sammenligne med moderne tiders personale-rum, og her spiste gårdens ejer-familie de fleste af sine måltider i fællesskab med de ansatte.  

Undervisning og formidling

Med Museumsskolens påbegyndelse i 1990 var det hensigten, at børnene ikke skulle betragtes som gæster på gården men tværtimod inddrages i fysiske opgaver med udgangspunkt i tidligere tiders arbejdsopgaver på en østjysk bondegård.

Efter at den indendørs undervisning fra begyndelsen fortrinsvis foregik i hovedbygningens vestlige ende, blev også gårdens vestfløj og østfløj gradvist inddraget til undervisningsformål.

Sideløbende med undervisning for skolebørn opstod der gradvist også en spirende nysgerrighed for Museumsgården blandt voksne historie-interesserede. Siden 1990 har der derfor været et stort antal besøg, omvisninger m.m. på gården. Blandt aktiviteterne kan f.eks. nævnes: tøndeslagning for udklædte børn, fremstilling af roelygter og juleforberedelser.

Siden 1991 har ”Biavlerforeningen for Fredericia og Omegn ” holdt til på Kringsminde. 

Museumsgården har i årenes løb haft en fast kreds af frivillige støttepersoner, som har været til stor hjælp ved afvikling af f.eks. offentlige publikums-arrangementer.

I foråret 2015 besluttede en gruppe mænd med interesse for tidligere tiders landbrug at etablere et såkaldt laug, hvis fornemste opgave er at arbejde for at genindføre nogle af de metoder, der tidligere traditionelt blev anvendt i østjysk landbrugsdrift fra ca. midten af 1900-årene.

Særlige begivenheder på gården

Blandt de mere usædvanlige hændelser på gården kan nævnes, at under de preussiske troppers fremrykning omkring Fredericia i 1864, måtte ejerne indrette sig på et påtvunget ophold af fjendtlige soldater overalt på gården.

Opholdet varede i tre dage, og imens blev hele familien tvunget til at opholde sig i ét af kamrene i stuehuset. I samme forbindelse blev man sammen med andre bønder på egnen beordret til at køre tropperne ud til deres stillinger i terrænet.

Det vides, at konfirmationer og andre begivenheder med familie, venner og naboer blev højt værdsat på Kringsminde i 1900-årenes første halvdel med op mod 100 gæster på nogle dage.

Høstfester, Mortensaften og  juledage var også særlige mærkedage, hvor der kom hvid dug på bordet, og hvor man spiste varm mad om aftenen.  Der var ligeledes en helt speciel stemning og aktivitet på gården, da den gamle bedstefar Jens Abrahamsen Kring, der boede på aftægt på gården, døde i 1937.