Afgiv dit bud i navne konkurrence her

Billede af volden hvor Sjællandsgade, Vester Voldgade og Prangervej mødes.

Navngivning af Broerne ved Sjællandsgade og Vester Voldgade

Tak fordi du har valgt at vise interesse for Projektet ”Kyst til Kyst” og for navngivningen af det sted, hvor Sjællandsgade, Vester Voldgade og Prangervej mødes, og hvor den oprindelige forbindelse på voldkronen nu genskabes efter gennembruddet i voldens kurtine for over 100 år siden.
Om kort tid afsluttes det sidste af anlægsprojekterne i ”Helhedsplan for Volden” i denne omgang, nemlig broerne over Sjællandsgade, der muliggør gående færdsel på voldkronen helt fra Danmarks Bastion i øst til Holstens Bastion i syd.
Med broforbindelsen visualiseres også de markante profilsnit i kurtinen med rustrøde stålplader, der markerer hvor kurtinen i 1918 blev bortgravet for at gøre plads til den øgede trafik ind og ud af byen.

Kommunen indbyder hermed til at komme med forslag til navngivning af dette sted.

Nedenfor kan du læse mere om stedet, og volden generelt, inden du afgiver dit forslag til navngivning. Dit forslag skal opfølges med en begrundelse for netop det navn, som du forslår. Du må gerne komme med flere forslag, men de skal afgives og begrundes separat i forbindelse med indvielsen.

Den 4. april 2025 er sidste chance for at komme med forslag til navngivning. Herefter vil en komite bestående af politikere fra Fredericia Byråd og fagpersoner udvælge det navn, som vurderes bedst at passe til stedet.

Navnet vil blive offentliggjort til den store åbning. Datoen er under afklaring med A.P. Møller Fonden.

Fredericia Vold er Nordens største og et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg fra 1600-tallet. Fredericia blev grundlagt som fæstningsby i 1650 af Frederik III. Fæstningsbyen skulle bl.a. sikre Jylland mod fjenders indtrængen sydfra, og indgik som en vigtig del af Danmarks forsvar. Fredericia Vold udgjorde mod landsiden ni bastioner forbundet af kurtiner med foranliggende voldgrave i en ca. 2,2 km kvartcirkel samt et tilbagetrukket kastel ud mod Lillebælt. Mod vandsiden var opført et svagere forsvarsværk langs Øster Vold og Søndre Vold. Foran portåbningerne etableredes raveliner til beskyttelse og sløring af indgangene.

Inden for voldene anlagdes fæstningsbyen med karakteristiske lige gennemgående gader.

I 1657 erobrede og besatte svenskerne den kun syv år gamle og ufærdige by, som blev plyndret og nedbrændt.

Efter 1660, da krigen var forbi, begyndte et stort genopbygningsarbejde af både byen og volden. Der fulgte herefter en række kongelige privilegier, som skulle få gang i byen. De bestod blandt andet af told og skattefrihed, men også asylret og trosfrihed. Dermed blev byen en skøn blanding af protestanter, katolikker, reformerte (huguenotter) samt jøder, til hvilket navnet Fredericia Fristad refererer.

I forbindelse med de to slesvigske krige i midten af 1800-tallet, var fæstningsbyen igen i krig.

Under Treårskrigen fra 1848-1851 oplevede Fredericia således både at blive besat i 1848, at blive sønderbombet i 1849 samt at vinde over fjenden i det berømte udfald, Slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Ligeledes blev fæstningsbyen bombet og besat under krigen i 1864.

Fredericia Vold blev ved et forsvarsforlig nedlagt som forsvarsværk i 1909 og købt af Fredericia kommune i 1914 og derefter fredet i 1917.
Bastion er benævnelsen for den fremspringende del af en fæstningsvold forsynet med skyts til forsvar. Bastionen nord for navngivningsstedet er Slesvigs Bastion, der i dag står opført med det mest originale udtryk med et hult indre, som bastionerne så ud i 1650.

Bastionen syd for navngivningsstedet er Holstens Bastion, hvor DSB-Mindelund er etableret.

Kurtine er benævnelsen for den jordvold eller fæstningsmur, som forbinder to bastioner i et fæstningsværk. Den er ofte beskyttet af en fremskudt ravelin, men har også kunnet forsvares fra de flankerende bastioner.

Før etableringen af gennembrydningen i 1918 forbandt kurtinen Slesvigs og Holstens Bastioner.

Ravelin er benævnelsen for et mindre forsvarsværk foran kurtinen, og ofte benyttet som port-raveline foran en fæstningens portåbninger til beskyttelse af disse. Raveliner ses foran de oprindelige indgange til byen ved henholdsvis Prinsens Port og Kongens Port.

Der blev ligeledes etableret en ravelin foran navngivningsstedet, der i dag er beliggende foran bymuseet ved Jernbanegade. Der blev imidlertid aldrig opført en port på navngivningsstedet. Den eneste gennembrydning i kurtinen, før 1918, var en udfaldsport til benyttelse for soldaterne under Treårskrigen og i 1864.

Navngivning af Broerne ved Sjællandsgade og Vester Voldgade

Fredericia Kommune