Region Syddanmarks vækstbarometer består af et panel af mere end 900 direktører fra små og mellemstore virksomheder, der hvert kvartal svarer på en lang række spørgsmål om regionale, erhvervspolititiske problemstillinger
Idéen med vækstbarometeret er at sætte fingeren på erhvervslivets puls. Det er først og fremmest små og mellemstore virksomheder, der leverer input, fordi det i høj grad er dem, der skal bidrage til vækst og udvikling i fremtiden. Igennem en dialog med direktørerne får vi et aktuelt og præcist indblik i konkurrenceevne og udfordringer. Til gengæld får virksomhederne en vigtig stemme.
Region Syddanmarks vækstbarometer rummer nyttig viden om situationen her og nu blandt små og mellemstore virksomheder. Informationerne danner fundament for den regionale erhvervspolitik og for udviklingsprojekter, der skal bidrage til større konkurrencedygtighed.
Du kan læse mere om Vækstbarometeret her:
Vækstbarometeret i Region Syddanmark