Offentlighed i forvaltningen

Hvis du ønsker at få adgang til dokumenter eller oplysninger fra en offentlig myndighed mv. (fx staten eller kommunen), kan du søge om aktindsigt hos myndigheden.

Offentligheden, fx borgere og pressen, har som hovedregel ret til indsigt i sager i det offentlige.

Du kan få flere oplysninger om retten til aktindsigt hos den myndighed, som du ønsker aktindsigt hos. Du kan også få oplysninger om retten til aktindsigt hos Justitsministeriet.

• Justitsministeriet

Ifølge offentlighedsloven
(OFL) har alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med dokumenter,
der indgår i den offentlige forvaltnings sagsbehandling.

Retten
til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning.

Du kan
som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige
dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder,
kort, rids, film mv.

Derimod gælder retten til aktindsigt ikke formløse
noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på fx gule
?post-it?-etiketter under en telefonsamtale.

Der er
dog visse typer af sager, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det
gælder:

• Straffesager (OFL § 19)
• Lovgivningssager (OFL § 20)
• Sager om ansættelse eller forfremmelse (OFL § 21, stk. 1)
• Konkrete personalesager (OFL § 21, stk. 2-5)
• Kalendersager (§ 22)

Der er
også dokumenter, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder
bl.a. interne dokumenter (OFL § 23, stk. 1), ministerbetjeningsdokumenter (OFL §
24), oplysninger der er udvekslet med folketingsmedlemmer (OFL § 27, nr. 2), statsrådsprotokoller
(OFL § 27, nr. 3) og brevveksling om retssager (OFL § 27, nr. 4).

I nogle
tilfælde skal myndighederne dog trække visse faktiske oplysninger og
oplysninger om eksterne og interne faglige vurderinger ud af et dokument og
give aktindsigt i disse oplysninger, selv om dokumentet er undtaget fra
aktindsigt (såkaldt ekstraheringspligtige oplysninger).

Det gælder dog ikke, hvis det vil indebære et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis
de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i
forbindelse med aktindsigt, eller hvis
oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige (OFL §§ 28-29).

Retten
til aktindsigten er også begrænset af de offentligt ansattes tavshedspligt
vedrørende enkeltpersoners private forhold (OFL § 30, nr. 1) eller visse
oplysninger om erhvervsmæssige forhold (OFL § 30, nr. 2). Derudover kan retten
til aktindsigt begrænses af hensyn til:

• Statens sikkerhed og rigets forsvar (OFL § 31)
• Udenrigspolitiske interesser mv. (OFL § 32)
• Forebyggelse, efterforskning, sigtede, vidner mv. (OFL § 33, nr. 1)
• Kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed (OFL § 33, nr. 2)
• Det offentliges økonomiske interesser (OFL § 33, nr. 3)
• Forskeres og kunstneres originale idéer (OFL § 33, nr. 4)
• Private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse er påkrævet efter forholdets særlige karakter (OFL § 33, nr. 5)
• Tavshedspligt (OFL § 35)

Udover retten til aktindsigt
i medfør af offentlighedsloven har du som part i en sag i det offentlige også ret
til partsaktindsigt. Reglerne om partsaktindsigt følger af forvaltningsloven.

Gennem partsaktindsigt kan
du normalt få flere oplysninger om din sag, end andre vil kunne få efter den almindelige
ret til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Som part kan du også bemyndige
en anden til at søge indsigt på dine vegne.

 Alle har
ret til at søge om aktindsigt uanset statsborgerskab, bopæl og som udgangspunkt
også alder og mental tilstand. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde
din anmodning om aktindsigt, og du behøver ikke selv at være involveret i
sagen. Som part i sagen vil du dog ofte kunne få flere oplysninger.

Søger
børn under 15 år om aktindsigt, vil afgørelsen afhænge af, om barnet har den
fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt i de pågældende dokumenter
indebærer. Myndigheden vil normalt være afskåret fra at give et barn
aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at barnet bliver
gjort bekendt med sagens dokumenter.

For at få
aktindsigt skal du henvende dig til den myndighed, der har den sag, du ønsker
aktindsigt i. Du kan henvende dig mundtligt eller skriftligt. Myndigheden afgør
så hurtigt som muligt, om din anmodning om aktindsigt kan imødekommes.

Myndigheden skal færdigbehandle din anmodning
om aktindsigt inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund
af fx sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Hvis
myndigheden ikke kan behandle din anmodning inden syv arbejdsdage, skal
myndigheden give dig besked om årsagen til fristoverskridelsen og om, hvornår
anmodningen forventes færdigbehandlet.

Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet din
anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kan du klage
over sagsbehandlingstiden til den myndighed, der er øverste klageinstans i
forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag.

 Får du
afslag på din anmodning om aktindsigt, har du krav på at få en begrundelse for
afslaget og en klagevejledning.

Hvis du er utilfreds med et helt eller delvist
afslag på aktindsigt, kan du klage direkte til den myndighed, der er øverste
klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, som
anmodningen om aktindsigt vedrører.

Du
skal sende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne
myndighed skal inden for syv arbejdsdage beslutte, om afslaget skal fastholdes.
Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre
til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre
din klagesag inden 20 arbejdsdage.

Er du
fortsat utilfreds med afgørelsen, når du har brugt de klagemuligheder, du er
blevet vejledt om, kan du klage til Folketingets Ombudsmand.
 

Du kan
også klage til Folketingets Ombudsmand over den behandling, du eller en sag har
fået af myndighederne ? fx at myndigheden har været for længe om at
behandle sagen, eller at myndigheden har vejledt forkert.

• Folketingets Ombudsmand