NemKonto

NemKonto er den konto det offentlige bruger til at udbetale penge til.

Artikel
Overskrift

Du skal vælge en af dine bankkonti som din NemKonto, når du modtager penge fra det offentlige

  • Indhold

    NemKontoen er ikke en ny konto, men er en helt almindelig bankkonto, som du ejer i forvejen. Du kan selv vælge, hvilken af dine bankkonti der skal være din NemKonto.

    Din NemKonto er den konto, som offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig.

    Her er nogle eksempler på, hvilke offentlige udbetalinger du modtager på din NemKonto:

    • overskydende skat
    • folke- eller førtidspension
    • overførselsindkomster
    • løn og pension til offentlige ansatte
    • familieydelser.
  • Indhold

    Når en offentlig myndighed skal udbetale penge til dig, bliver dit CPR-nummer matchet med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto. Det sker for at sikre, at det er den rigtige person, der modtager pengene. Du får derefter udbetalt pengene til din bankkonto.

    Din konto er beskyttet

    Offentlige myndigheder kan kun overføre penge til din NemKonto. De kan hverken trække penge på din konto eller se din saldo eller kontobevægelser.

  • Indhold

    Du kan selv vælge, ændre din NemKonto til en anden af dine inden- eller udenlandske konti eller slette din NemKonto. Det kan du gøre på følgende måder:

    • gennem NemKontos selvbetjening
    • gennem din netbank
    • ved at møde fysisk op i din bank.
    Hvis du bruger NemKontos selvbetjening: Du modtager et aktiveringsbrev

    Hvis du har valgt eller ændret din NemKonto, får du tilsendt et aktiveringsbrev med en aktiveringskode. Brevet indeholder en en vejledning, som du skal følge.



    Aktiveringsbrevet bliver sendt med PostNord til den adresse, som er registreret i CPR-registeret. Du kan desværre ikke få brevet sendt over mail eller Digital Post på nuværende tidspunkt.

    Hvis du bliver i tvivl om, hvordan du aktiverer din NemKonto, kan du kontakte NemKonto Support:

    Telefon: +45 33 98 00 60

    Hvis du vil skrive til NemKonto Support:

  • Indhold

    Hvis du er bosat i udlandet eller bare ønsker en udenlandsk konto som din NemKonto, har du også mulighed for det. Det eneste krav er, at kontoen er oprettet i et kreditinstitut. Du kan derfor ikke bruge en konto i fx et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut.

    Er du i tvivl om din banks status, kan du besøge Finanstilsynets hjemmeside:

  • Indhold

    NemKonto bruges af en række private virksomheder. Private virksomheder kan fx være din arbejdsplads, dit forsikringsselskab eller dit pensionsselskab.

    Her er nogle eksempler på, hvilke udbetalinger du kan modtage fra private virksomheder på din NemKonto:

    • løn fra privat arbejdsgiver
    • pensionsopsparing fra privat pensionsselskab
    • udbetaling af tilskud fra privat sygeforsikring.

    Hvis du ikke ønsker at få udbetalt penge til din NemKonto fra en privat virksomhed, kan du til enhver tid vælge det fra ved at kontakte den private virksomhed.

    Du kan se, hvilke private virksomheder der har indhentet oplysninger om din NemKonto på NemKonto selvbetjening.

  • Indhold

    Virksomheder og frivillige foreninger får nogle gange penge fra det offentlige.

    Virksomheder: kan fx få udbetalt overskydende moms eller dagpengerefusion.

    Foreninger: kan få tilskud til fx leje af lokale eller aktiviteter.

    Hvis din virksomhed eller frivillige forening modtager penge fra det offentlige, bliver
    pengene indbetalt på virksomhedens eller foreningens NemKonto. Det er derfor vigtigt,
    at virksomheden og foreninger får en NemKonto inden første udbetaling fra det
    offentlige.

    Banken kan hjælpe dig med at få oprettet en NemKonto til virksomheden eller
    din frivillige forening.

    Hvis du ønsker en udenlandsk konto som din virksomheds NemKonto, kan du læse
    mere på NemKontos hjemmeside:


    Frivillige foreninger: Det kræver et CVR-nummer at få en NemKonto

    Hvis jeres frivillige forening modtager tilskud, kan I gratis få et CVR-nummer
    online hos Erhvervsstyrelsen: 

  • Indhold

    Har du brug for hjælp til NemKonto, kan du kontakte NemKonto Support. Ring på
    telefon +45 33 98 00 60 eller skriv en besked gennem kontaktformularen:

    Du kan også finde svar på NemKontos hjemmeside:

  • Indhold

    Hvis du har været udsat for svindel med udbetalinger til din NemKonto, kan du søge om kompensation. 

    Læs mere om ordningen på digst.dk.