Hegnsyn

Et hegn er en smal bevoksning eller konstruktion, der adskiller to matrikler (grundarealer).

Hegnets funktion er at forhindre fri færdsel mellem grundene og spærre for indblik over skellinjen. Hegn anvendes både i by og på land, hvor det også anvendes til at give læ til opholdssteder og dyrkede jorder. Hegn går op i højde over jorden. Skelgrøfter graves derimod ned i jorden.

Hegn kan bestå af to hovedtyper af materialer:

1. Levende hegn er hække, der består af buske eller træer, som er vokset sammen hele vejen fra bund til top.
2. Faste hegn, der består af træ, metal, murværk, beton eller en kombination af disse faste materialer.
   Det faste hegn kan være et stakit (lavt), plankeværk (højt), raftehegn, trådhegn, mur eller andet.
   Hegnsmur med højde over 1,80 m reguleres af bygningslovgivningen, som går foran hegnsloven.

1. Ret til hegn: En grundejer har ret til hegn omkring sin matrikel. Dog kan lokale forhold være reguleret af særlige retsgrundlag – dvs. lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer, tinglyste servituter, aftaler, m.v.
2. Skel og fælleshegn: Hegn placeres normalt i skellinjen. De er jordejernes fælles ejendom og kaldes derfor fælleshegn. Det er et grundlæggende princip i hegnsloven, at to grundejere med fælles skel sammen skal afgøre spørgsmål om fælleshegnets materiale, form og vedligehold. 
3. Vedligehold af fælleshegn er en fælles opgave. De to matrikelejere vedligeholder hver sin side af hegnet og jorden langs hegnet, således at hegnet får den nødvendige mængde luft og lys. Hegnet skal også friholdes for uvedkommende vækster og genstande. Vedligeholdelse foretages normalt kun til skellinjen, hvilket betyder, at hækkens overside og endestykker kun må klippes til midten. De to parter kan indbyrdes aftale en anden fremgangsmåde. 
4. Ændring, ombytning eller sløjfning af fælleshegn skal de to ejere være enige om, før arbejdet påbegyndes. Vedligehold er ikke en ændring af hegnet. – Egne hegn råder ejeren alene over, men ændring, ombytning eller sløjfning må tidligst påbegyndes én måned efter varsling af nabo. Ved sløjfning har nabo ret til rejsning af fælleshegn i skel. 
5. Egne hegn er hegn, der står helt på egen grund langs skellet og i stedet for et fælleshegn i skel har hegnsfunktion i forhold til naboejendommen. Hvis et hegn langs skel ikke har hegnsfunktion, er det et indre hegn, som ikke er omfattet af hegnsloven. Egne hegn må ikke påføre naboen ulemper.
6. Hegn mod vej, gade, sti eller plads, der er åbne for almindelig færdsel, skal som eget hegn stå på egen grund. Levende hegn skal plantes så langt fra skellet, at bevoksningen holdes inden for skellinjen. Hegnet må ikke spærre for udsyn ved vejsving.
7. Dialog mellem ejerne af en fælles skellinje giver det bedste naboskab og de mest holdbare aftaler om hegn. I tilfælde, hvor naboer ikke kan enes om hegnet, kan Hegnsynet hjælpe med at finde en fælles løsning. Uvildig medvirken fra Hegnsynet kan være et godt grundlag for opbygning af godt naboskab.
8. Frihed: På egen hånd kan to matrikelejere indgå en aftale, der ikke nødvendigvis følger hegnsloven – så længe aftalen ikke strider imod eventuelle særlige retsgrundlag.

Hegnsynet behandler konkrete sager med problemstillinger, der er omfattet af hegnsloven:

1. Fælleshegn, som er hegn i skel mellem to grunde.
2. Egne hegn, som er hegn på egen grund langs ejendommens skel og højst 175 cm fra skellinjen. Et levende eget hegn er omfattet af hegnsloven, hvis det består af minimum fire træer, der står på række med kort indbyrdes afstand og er af samme størrelse med vækst hele vejen op fra roden. Et eget hegn skal følge en væsentlig del af skellets længde. Egne hegn langs skel kan i visse tilfælde have status som fælleshegn.
3. Grene, der beskadiger hegn på naboejendommen.
4. Grene, der er generende for færdsel på naboejendommen.
5. Grene, der udgør en fare for sikkerheden på naboejendommen.

Hegnsynet behandler ikke sager om:

1. Skellets beliggenhed. Grundejerne skal anmode en landinspektør om skelafsættelse, hvis uenighed om skellets beliggenhed er en del af konflikten om hegnet.
2. Indre hegn. De står mere end 175 cm fra skel, eller følger ikke skel.
3. De fleste enkeltstående træer. Også ved gener fra skygge, nedfaldende frugt eller blade.
4. Bygninger, der ligger til skel. Bygningsloven træder foran hegnsloven.
5. Espalier, halvtag og lignende, der er knyttet til faste hegn i skel.
6. Vej- og færdselsrettigheder.
7. Udtalelser (syn og skøn) eller hypotetiske sagsforhold.

Tålegrænsen: Hvor hegnsloven ikke kan anvendes, er naboretten ofte nyttig. Den sætter grænser for hvor meget, naboer skal tåle af gener fra hinanden. Naboretten anvendes af domstolene.

Sager om konflikter vedrørende hegn er et anliggende for ejere af matrikler med fælles skelgrænse. Lejere kan ikke rejse en sag eller være indklaget for hegnsynet, men kan sammen med deres udlejer deltage i et hegnsyn. Tilsvarende kan andelshavere i en andelsboligforening ikke være sagspart, men må lade foreningen være sagspart.

Hegnsynssager kan indbringes af grundejere, som kan være enkeltpersoner, andelsforeninger, andre foreninger eller virksomheder. Sagen kan alene rejses mod ejeren af en nabomatrikel, som klager deler skellinje med.

Den, der rejser en hegnsynssag, er ansvarlig for at give de nødvendige oplysninger. Det sker ved skriftlig udfyldelse af formularen.

Før du finder Mit-ID/Nem-ID frem, bør du have disse oplysninger ved hånden:

1. Navne: Alle ejernavne vedrørende sagens matrikler skal oplyses. Ved andelsforeninger eller grundejerforeninger oplyses desuden formandens navn og adresse.
2. Adresser og matrikelnumre skal oplyses. Du skal desuden oplyse landsejerlavsnummer. 
   NB 1: Hvis ejerne har folkeregisteradresse på en anden adresse end den, sagen drejer sig om, skal dette oplyses i sagsbeskrivelsen.
   NB 2: En lejer eller forpagter er ikke part i en hegnsynssag, men vil dog i reglen blive indkaldt til hegnsynsforretningen. De primære parter i sagen er ejerne af de ejendomme, der har andel i skel og hegn.
3. Sagsbeskrivelse: Klager er ansvarlig for at beskrive sagen med alle nødvendige oplysninger til forståelse af sagens problemer. For eksempel kan det være meget nyttigt at undersøge, om matriklerne er omfattet af en lokalplan, og om lokalplanen indeholder bestemmelser om hegn.
4. Påstand: Det centrale i sagsbeskrivelsen er din påstand. Påstanden er dit krav - eller det mål, du vil nå. Påstanden skal være tydelig.
5. Bilag: Du skal vedlægge al relevant dokumentation, da du har oplysningspligten. Det kan være servitutter, tinglysning, lokalplan eller andre særlige bestemmelser, der er relevante for ejendommene. Du kan også vedlægge kort, skitser, fotografier eller lignende.
6. Underskrift: Når en ejendom ejes af flere ejere, skal samtlige ejere underskrive anmodningen. I den digitale verden foregår dette ved at én borger via linket øverst på denne webside indsender anmodning og vedhæfter fuldmagter fra medejere som bilag.

Når Hegnsynet har modtaget de nødvendige oplysninger til gennemførelse af en sag, berammes en hegnsynsforretning. Hegnsynet fastsætter en dato med klokkeslet og indkalder parterne til hegnsyn.

Procesmateriale: Den skriftlige proces før hegnsynsforretningen er åben. Den indklagede part modtager en kopi af klagers anmodning med opfordring til at afgive et skriftligt svar til Hegnsynet. Svar fra indklagede til sekretariatet videresendes i kopi til klager.

Til forberedelse af sagen kan disse links være nyttige:

• Matrikeldata findes på den Offentlige InformationsServer: OIS
• Navne på ejer(e) af nabomatrikel findes på: Tinglysning
• Lokalplaner finder du på: Plansystem (vælg orthofoto for at få baggrundskort)

Et hegnsyn er et besigtigelses- og forhandlingsmøde. Hegnsynsforretningen finder sted ved skellinjen mellem de to ejendomme, som sagen drejer sig om. Her mødes grundejerne med Hegnsynets tre medlemmer og sekretær. Hvis grundejerne er forhindret i at deltage, kan de med en skriftlig fuldmagt lade sig repræsentere af en anden betroet person, herunder en advokat.

Hegnsynsforretningen forløber med dette indhold:

1. Præsentation af de tilstedeværende deltagere.
2. Begge parter foreligger deres sagsbeskrivelse og påstande mundtligt, herunder mulige tilføjelser til de oplysninger, der allerede foreligger i skriftlig form.
3. Besigtigelse af hegnets fysiske forhold foretages af Hegnsynet.
4. Efter besigtigelsen leder Hegnsynet en forhandling mellem parterne. Formålet er at undersøge, om parterne kan indgå et forlig om hegnet.
5. Resultatet bliver et forlig mellem parterne eller - hvis forlig ikke er muligt - en kendelse, der afsiges af Hegnsynet.

Forlig nedskrives på stedet af Hegnsynets sekretær og underskrives af parterne. Forligsteksten bliver efterfølgende indført i hegnsynsprotokollen. Sagens parter modtager en renskreven version af forliget i forbindelse med fremsendelse af protokollen senest 8 dage efter besigtigelses- og forhandlingsmødet. Forlig har retskraft straks.

Kendelse afsiges af Hegnsynet, såfremt parterne ikke enes om et forlig. Afgørelsen indføres i hegnsynsprotokollen og sendes til parterne senest 8 dage efter besigtigelses- og forhandlingsmødet. Kendelser kan indenfor 4 uger anbringes for domstolene. Når søgsmålsfristen er udløbet, har kendelsen retskraft.

Retskraft
Forlig og kendelser har retskraft. Indenfor retsplejen betyder udtrykket, at forlig og kendelser er retsligt gyldige og bindende for sagens parter.

Tvangsfuldbyrdelse
De fleste forlig og kendelser indeholder en opgave, der skal løses inden en angivet tidsfrist. Det sker, at den ansvarlige for opgavens løsning ikke løfter opgaven, således som den er aftalt i et forlig eller pålagt med en kendelse. I sådanne tilfælde kan den forurettede anmode om et nyt hegnsyn med påstand om tvangsfuldbyrdelse foretaget af Hegnsynet. Anmodningen skal indeholde 1) henvisning til et indgået forlig eller en afsagt kendelse, 2) de efterfølgende begivenheder eller mangel på samme, samt 3) tydelig påstand om tvangsfuldbyrdelse. Herefter vil Hegnsynets formand besigtige hegnet, og hvis det findes mangelfuldt i forbindelse med hegnsynsforretningen, vil der blive indhentet tilbud, og arbejdet vil blive udført for den forpligtigedes regning.

Domstolsprøvelse
Indenfor fire uger efter afsigelse af en kendelse kan den tabende part indbringe sagen for Retten i Kolding med påstand om omgørelse. Dette gælder både kendelsens indhold og Hegnsynets håndtering af sagen – i begge tilfælde skal anken jævnfør hegnsloven ske som et sagsanlæg mod naboen.

Forlig kan ikke indbringes for domstolene.

Når en hegnssag er afsluttet med forlig eller kendelse, må Hegnsynet ikke længere beskæftige sig med sagens indhold overfor parterne. Det betyder, at Hegnsynet ikke må korrespondere om kendelsens indhold med sagens parter. Der kan dog i enkelte tilfælde ske genoptagelse af en hegnsynssag, når der fremlægges væsentlige nye oplysninger om afgørelsens faktiske omstændigheder, og disse oplysninger ikke tidligere kunne være fremlagt. Genoptagelse kan endvidere ske på grund af ændrede retlige forhold, såfremt en tidligere praksis har vist sig at være ulovlig.

Til Hegnsynet betales et vederlag for gennemførelse af hegnsynsforretning. Vederlagets størrelse reguleres af staten.

For almindelige sager, der er indbragt for Hegnsynet i 2024 er beløbet 2.100 kroner. For sager om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse er vederlaget 1.148 kroner plus udgiften til anlægsgartner.

I sager, hvor sagens parter forliges om hegnet men ikke om betalingen, afsiger Hegnsynet kendelse om betalingen. Afgøres sagen med Hegnsynets kendelse indgår fordelingen af vederlaget. Fordelingen af vederlaget afhænger af sagens indhold, herunder hvem der taber sagen.

Efter hegnsagens afslutning opkræves betalingen af Fredericia Kommune på vegne af Hegnsynet i Fredericia.

Hegnsynet har tre medlemmer, der udpeges af byrådet for perioder på fire år:

Formand Bente Rasmussen
Plantningskyndig Bent Troelsen
Bygningskyndig Bjarne Schiøtt

Medlemmerne er ikke ansat eller aflønnet af Fredericia Kommune, som derfor heller ikke må påvirke Hegnsynets arbejde.

Suppleanter: for formanden Palle Dahl, for den plantningskyndige Marc Hast Knudsen og for den bygningskyndige Karsten Byrgesen.

Sekretariat og juridisk bistand stilles til rådighed for Hegnsynet i Fredericia af Fredericia Kommune.

Sekretæren udfører opgaver for Hegnsynets formand.
Sekretæren varetager kontakt mellem borgere og Hegnsynets formand.

Sekretariatet besvarer generelle spørgsmål fra grundejere om brug af hegnsloven og rejsning af hegnssager.

Hegnsynet i Fredericia giver ikke vejledende udtalelser i skriftlig eller mundtlig form om konkrete hegnsforhold. 
Et hegnsyn foregår ved personligt fremmøde med besigtigelse og mundtlig forhandling ved det hegn, som konflikten drejer sig om. Efter en hegnsynsforretning modtager sagens parter hegnsynsprotokollen senest 8 dage efter besigtigelses- og forhandlingsmødet

Der findes lovgivning om hegn. Hegnsloven beskriver rejsning af nyt hegn, ændring af eksisterende hegn, udskiftning af eksisterende hegn og vedligeholdelse af hegn, m.m.
Her er links til relevante love:

• Lov om hegn. = Hegnsloven.
• Lov om mark- og vejfred. Mest relevant for hegnsspørgsmål er § 3.
• Lov om læhegn. §§ 9-10-11 henviser til områder, hvor Hegnsynet kan løse opgaver vedrørende læhegn.
• Bekendtgørelse om vederlag