Udvalget tager sig af den umiddelbare forvaltning af de opgaver, som udvalget er underlagt i Styrelsesloven
Udvalget tager sig af den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for alle kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.
Udvalget tager sig af kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen og en samlet løsning af kommunens planlægningsopgaver.
Udvalget fastlægger de fælles forudsætninger for planlægningen og bistår de stående udvalg med at tilvejebringe det nødvendige grundlag for deres planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter overordnede retningslinjer for udarbejdelsen af planer. Endvidere sikrer udvalget, at der udarbejdes økonomiske konsekvensvurderinger for planforslagene, og afgiver indstilling til byrådet om disse. Udvalgets udtalelse skal indhentes i alle sager, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges byrådet til beslutning.
Udvalget tager sig af den umiddelbare forvaltning af køb, salg og pantsætning af fast ejendom og lignende spørgsmål, godkender leje- og leasingkontrakter, og den overordnede prioritering af drift og udvendig vedligeholdelse af alle kommunens ejendomme.
Udvalget udarbejder forslag og laver indstillinger til byrådet om kommunens kasse- og regnskabsregulativ.
Udvalget forhandler i det omfang, det er nødvendigt, med et stående udvalg, inden foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg bliver sat i værk.
Udvalget har ansvaret for, at der er fastlagt en administrativ organisationsplan, der sikrer, at kommunens ressourcer bliver brugt bedst muligt og sørger for, at der er kommunikation imellem fagområderne, så alle har de oplysninger, de har behov for.
Udvalget har endvidere ansvaret for følgende områder:
Overordnede strategiske forhold vedr. kommunikation, branding- og events.
Beredskab.
IT og digitalisering.
Overordnede partnerskabs- og samarbejdsaftaler, sponsorater og sportsmarkedsføringsaftaler.
Overordnede strategiske forhold vedrørende
Fredericia Musical Teater
Fredericia Sundhedshus
Fredericia Idrætscenter
Bülows Kaserne/Kulturkasernen
Videncenter (tidligere Campus)
Erhvervspolitik.
Samarbejdsaftale med Business Fredericia.
Strategisk samarbejde med erhvervslivet.
Varetagelse af Fredericia Kommunes aktionærrolle og ejerinteresser i selskaber.
Udbud og indkøb.
Støttet byggeri.
Desuden fastsætter Økonomi- og Erhvervsudvalget regler om:
Indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets budget- og bevillingskontrol
Forsikringsforhold for kommunens aktiver, personale og frivillige.
Økonomi- og Erhvervsudvalget fører tilsyn med:
At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med byrådets beslutninger og på forsvarlig måde
At forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig
At årsbudgettet ikke overskrides uden byrådets samtykke
At kommunens arkivalier bliver opbevaret på betryggende måde
Informationssikkerhed
Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner