Ladestanderstrategi
Her kan du læse om Fredericia Kommunes ladestanderstrategi.
Fredericia Kommune skal være grøn i verdensklasse. Det er et af målene i kommunens Vision2033.
Skal man være grøn i verdensklasse, så kræver det en indsats på rigtig mange områder. Blandt andet transport.
I dag står transporten for omkring 30 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Fredericia Kommune. Indsatser på transportområdet er dermed helt afgørende for, at Danmark når målsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.
Et af de områder, hvor vi kan gøre noget, er i overgangen til elbiler. I 2030 er forventningen fra flere sider, at der vil køre omkring én million elbiler rundt på de danske veje.
Det kræver, at vi sikrer gode muligheder for opladning. Omkring 80-90 procent af både nuværende og fremtidige elbilejere vil lade deres bil ved egen bolig. Men der skal også sikres ladere i det offentlige rum til gavn for de borgere, der ikke har mulighed for at lade ved egen bolig, turister og besøgende i kommunen samt pendlere med flere.
Ladestanderstrategien er blevet fulgt op af et udbud, der giver private aktører mulighed for at byde ind på at etablere ladestandere på udvalgte områder.
Du kan læse resultatet af udbuddet her.
Du kan læse hele ladestanderstrategien her:
[[{"fid":"38440","view_mode":"default","fields":{"format":"default"},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default"}},"link_text":"232011_a4_ladestander-strategi_webtilgaengelig.pdf","attributes":{"class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]](pdf, 3,43 mb)
FREMTIDENS BIL ER ELEKTRISK
FREDERICIA FØLGER DEN NATIONALE AMBITION
I dag står transporten for omkring 30 pct. af den samlede nationale udledning af drivhusgasser. Initiativer på transportområdet er dermed helt afgørende for, at Danmark når målsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Heldigvis ser danskerne ud til at tage elbilen til sig. I 2030 er forventningen fra flere sider, at der vil køre omkring 1. mio. elbiler rundt på de danske veje. Dermed vil Danmark være vigtige skridt nærmere klimaambitionen. Fredericia vil følge den nationale ambition. Transportsektoren er med en udledning på
138.000 tons CO2 i 2020 den anden største udledningskilde i Fredericia Kommune. Heraf står person- og varebiler for over 70 pct. - netop de biler, hvor el kan erstatte de fossile brændsler. Vi har en ambition om, at bilejerskabet i 2030 som minimum fastholdes på samme niveau som i 2017. Det skal ske ved, at vi skaber stærke alternativer til biltransport. Men det er samtidigt vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for elbilerne gennem sikring af oplademuligheder på centrale steder rundt om i kommunen, herunder på de kommunalt ejede parkeringsarealer.
STATUS OG AMBITION
Det er forventningen, at omkring 80 - 90 pct. af nuværende som fremtidige ejere af elbiler i kommunen kan oplade deres bil ved egen bolig eller på en parkeringsplads tilknyttet boligen. Med denne strategi vil vi sikre, at der er opladningsmuligheder i det offentlige rum til gavn for de borgere, der ikke har mulighed for at lade ved egen bolig, turister og besøgende i kommunen samt pendlere med flere. Kommercielle aktører har allerede opsat en række ladestandere i Fredericia, heraf et større antal lynladere. Med det stadigt stigende antal elbiler på vores veje skal antallet af ladestandere øges på de mest besøgte lokationer rundt om i kommunen, herunder ved vores turistattraktioner, indkøbsmuligheder og naturområder. Vi vil ligeledes understøtte, at der er lynladestationer tilgængelige ved eller tæt på flere af vores indfaldsveje.
HVORDAN VIL VI GØRE DET?
Fredericia vil udbyde muligheden for at opsætte ladestandere på kommunale arealer til de efterhånden mange kommercielle aktører. Fredericia er ligesom andre kommuner for-
pligtet til at sætte et vist antal ladestandere op på kommunens parkeringsarealer, jf. Ladestanderbekendtgørelsen. Det er imidlertid forventningen, at ladestanderoperatører på kommercielle vilkår er interesserede i at sætte et yderligere antal ladestandere op.
For kommunen er det vigtigt at sikre et øget antal af ladestandere i det offentlige rum - naturligvis givet de markedsmæssige muligheder såvel som hensyntagen til lokale forhold. Det er ligeledes vigtigt, at vi følger udviklingen i antal af elbiler på vores veje, så vi over de kommende år gennem nye udbud kan udvide antallet af ladestandere på de offentlige arealer. Det er samtidigt vigtigt at medvirke til at skabe konkurrence mellem udbyderne, således at ejerne af elbiler kan få opladet deres bil til en konkurrencedygtig pris. Desuden vil vi vægte opsætning af lynladere.
Endeligt vil vi sikre tilgængeligheden for elbilerne gennem udformningen af parkeringsregler.
DIALOG MED INTERESSENTER
Over de kommende år vil vi se langt flere elbiler på vores gader end i dag. Det er et område i rivende udvikling. Og for at understøtte, at flere vil vælge elbilerne til, så er det afgørende, at ladeinfrastrukturen følger med. Derfor er dialogen med forskellige interessenter afgørende - ikke mindst for at få input til placering og indretning i og omkring ladestanderpladserne.
Fredericia kommune vil derfor invitere til dialog omkring udbygningen af ladeinfrastrukturen i kommunen. Vi vil indgå i en dialog med markedsaktørerne for at høre om deres muligheder for at gøre Fredericia til en endnu grønnere transportkommune. Boligforeninger og forretningslivet er andre, som kan bidrage med centrale perspektiver. Endeligt vil vi løbende skabe mulighed for dialog med kommunens borgere, turister og pendlere i forhold til at sikre, at Fredericia følger efterspørgslen efter opladningsmuligheder i Fredericia.