Strategi for Trekantområdet

Fredericia er en del af Trekantområdet, som er en af Danmarks store vækstmotorer.

Trekantområdet er et samarbejde mellem 7 kommuner, som udgør en metropol fuld af kreativitet og plads til familie og karriere.

Samspillet mellem bosætning, arbejdspladser og uddannelsesmuligheder skal gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at bosætte sig i Trekantområdet.

Infrastrukturen har en vigtig rolle i forhold til at fremtidssikre Trekantområdet som en åben, grøn storby, men med hver sit lokale særpræg. Borgerne bor i en by, arbejder i en anden by, videreuddanner sig i en tredje by, shopper i en fjerde by, går i biografen og teatret i en femte by og så videre. På tværs af kommunegrænser og inden for kommunegrænser udvikler vi et attraktivt område for indbyggere og tilflyttere med de bedste muligheder for en elegant balance mellem familie, fritid og karriere.