Vision for Kulturkasernen
Her kan du se visionen for Kulturkasernen
Med nedsættelsen af §17 stk. 4-udvalget, Kulturkaserneudvalget, satte Fredericia Byrådet i 2022 gang i arbejdet med at lave en vision for den fremtidige brug af Bülows Kaserne. Den vision kan du se under Bilag.
Visionen fokuserer på oplevelser, udfoldelse, læring og møder mellem mennesker og fagligheder. Kulturkasernen skal danne ramme om kulturelle oplevelser og aktiviteter, iværksætteri, foreningsfaciliteter og kreative fællesskaber. Med Kulturkasernen vil vi skabe et nyt levende og attraktivt kulturelt mødested i Fredericia.
I arbejdet frem imod formuleringen af visionen har Kulturkaserneudvalget talt med borgere, foreninger, kunstnere, kulturinstitutioner og aktører i Kulturkasernen, ligesom udvalget har ladet sig inspirere af andre kunst-, kultur- og iværksættermiljøer rundt om i hele landet.
Visionen for Kulturkasernen tager afsæt i de drømme, idéer og erfaringer, Kulturkaserneudvalget har samlet. Dette arbejde fortsætter, og den fremtidige udvikling af Kulturkasernen vil ske i tæt dialog med partnere og brugere.
I fremtiden vil Kulturkasernen bidrage til at sætte Fredericia på Danmarkskortet som en ambitiøs og visionær kulturby forankret i historien og med blikket løftet ud mod verden.
Se hele visionen for Kulturkasernen under Bilag