Bosætningsstrategi
Fremtidens bosætning skal vokse med omtanke
Fredericia Kommune skal udvikle sig og tænke anderledes for at kunne følge med tiden i en omskiftelig verden. Der skal være fokus på innovative og grønne boligløsninger. Vi skal sikre en variation i boligudbuddet i kommunen, så der bygges boliger, som målgrupperne efterspørger nu og i fremtiden. Der skal også være et boligudbud til dem, der vil bo mindre, i bofællesskaber med blandede familieformer, klimavenligt eller i mere atypiske parcelhusområder f.eks. med mindre haver og større fællesareal. Dette giver større mulighed for at skabe netop dét liv, man drømmer om.
Denne bosætningsstrategi er udarbejdet på et vidensgrundlag af både eksisterende og ny viden, som er indsamlet til formålet.
Med til strategien følger også to nye analyser, som sammen med vidensgrundlaget er udgangspunktet for det strategiske arbejde og strategiens målsætninger, samt en handleplan. Handleplanen vil blive præsenteret i 2024 og udgør rammen for strategiens implementering i praksis.