Disse forhold skal være opfyldt for at opnå støtte:
Projektet skal være alment, dvs. det typisk skal komme et helt lokalsamfund til gavn.
Projektet skal skabe nye muligheder i lokalområdet til eks. børn, unge, voksne og ældre.
Projektets aktiviteter skal foregå i Fredericia Kommune.
Ved projekter, der omhandler lokale samlingssteder (legepladser, aktivitetspladser, idrætsfaciliteter, mødelokaler), er det et krav, at faciliteterne skal være offentligt tilgængelige på alle tider af døgnet for at modtage støtte. Dette skal være tydeligt i lokalområdet, f.eks. gennem skiltning.
Nye innovative projekter for et lokalområde prioriteres. Dvs. aktiviteter, der inddrager nye borgergrupper eller er med til at udvikle nye muligheder for lokalområdet, og er lokalt forankret. Projektet skal desuden inddrage flere parter. Ved parter forstås privatpersoner, foreninger, virksomheder, borgergrupper, institutioner, lodsejere, skoleklasser m.v.
Hvis børn under 18 år søger, skal en myndig person skrive under på kontrakten.
Indtægter ved afholdelse af støttede arrangementer må alene gå til udgifter i forbindelse med arrangementet.
Projekterne skal som udgangspunkt kunne gennemføres indenfor tilsagnsåret.
Søg om tilskud fra Udviklingspuljen