Døgnrehabilitering og aflastning
I Fredericia Kommune har du mulighed for at blive visiteret til døgnrehabiliterings- eller aflastningsophold på Hannerup Pleje og RehabiliteringsCenter.
Centret har 28 pladser og er bemandet med personale hele døgnet.
Alle forløb/ophold på Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter er tidsbegrænsede, og længden af opholdene afhænger af den enkelte borger.
Hverdagen på Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter består af forskellige former for træning afhængig af din individuelle plan herunder træning i almindelige daglige gøremål fx personlig hygiejne sammen med plejepersonalet.
Arbejdet på Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter foregår efter en rehabiliterende tilgang. Det betyder, at der altid fokuseres på, at træningen skal medvirke til, at borgeren i så høj grad som muligt kan klare sig selv og dermed opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det betyder, at personalet supplerer der, hvor borgerens egne ressourcer og funktionsniveau ikke rækker endnu.
Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, mål og valg, da borgeren er hovedperson i sit eget liv.