Distriktsinstitutionen Fjordbakke
Information om Distrikt Fjordbakke
Velkommen til distrikt Fjordbakke
Distrikt Fjordbakke dækker Taulov, Skærbæk og Herslev – et område tæt på skov, strand, land og by. Distriktet har 4 spændende børnehuse: Spiren, Lucinahaven, Fyrtårnet og Herslev. Alle er flexinstitutioner med børn i alderen 0-6 år.
Hvert børnehus har en pædagogisk leder, der i samarbejde med distriktslederen er ansvarlig for kvaliteten i børnenes læringsmiljø.
Vi henviser til eva-forskningsopsamling-kvalitet-i-dagtilbud_20-1.pdf (videnomlaesning.dk)
I distrikt Fjordbakke arbejder vi ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor legen har en væsentlig betydning i læringsmiljøet, da leg har stor betydning for børns udvikling. Og selvom børn altid har leget, er evnen til at lege ikke medfødt. Det er gennem samspillet med andre børn og voksne, at børn lærer at lege.
Vi henviser til: Børn og leg | emu danmarks læringsportal
Størstedelen af vores medarbejdere har kompetencer inden for neuropsykologisk udviklingsleg, KRAP (kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik) samt Legende Læring. Kompetencerne er basisviden i vores tilgang til at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tager afsæt i børns leg, perspektiver og fællesskaber;
- Alle børn skal være en accepteret del af et fællesskab
- Alle børn skal have en god ven
- Alle børn skal trives og udvikle sig
I samarbejde med barnets forældre understøtter vi;
- At alle børn oplever sig betydningsfulde i deres hverdagsliv i og udenfor institutionen. Dette gør vi ved fælles ansvar med forældre om barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Vi arbejder bl.a. med afsæt i nedenstående aktivitets- og rutinepædagogik, så læring sikres gennem hele dagen:
Aktivitetspædagogik | emu danmarks læringsportal
Rutinepædagogik | emu danmarks læringsportal
Hvis du som forældre vil læse mere om de enkelte børnehuse, henviser vi til deres hjemmesider.
Dokumenter:
- Fra "Frokostordning" - Kostpolitik for daginstitutionerne i Fjordbakkedistriktet
Distrikt Fjordbakke består af følgende daginstitutioner