Spiren
Velkommen til Børnehaven Spiren
Spiren er en kommunal daginstitution fra 1982. Vi er siden da blevet til en flexinstitution, hvilket betyder, at antallet af børn kan svinge alt efter områdets behov. Pr. 1. juni 2010 blev børnehaven totalrenoveret og ombygget, så vi nu kan rumme syv grupper.
- Humor, glæde og grin
- Leg
- Relationer
- Venskaber
- Fællesskabet
Vores pædagogik er:
Vores hus er indrettet med tankerne på leg og inklusion.
Inklusion betyder at børnene skal være en del af et socialt fællesskab.
Vi har legen som den vigtigste kvalitet i børnenes hverdag. Det skal både være de lege som børnene selv skaber og de lege som de voksne sætter i gang.
Vi har små læringsgrupper, hvor vi tilstræber at holde antallet af børn på omkring 12-15 børn.
Vi sammensætter grupperne ved, at vi kikker på relationer mellem både udvikling, alder og køn. Oplever vi at barnet ikke har nogen relationer på gruppen, men søger relationer på en anden gruppe, går vi i dialog med jer som forældre, i forhold til at flytte barnet til en anden gruppe.
Vores vigtigste udgangspunkt for placering af barnet er altid relationer. Vi ser det som det vigtigste for børnene i deres vuggestue/børnehavetid, at de har gode venner.
Vi deler dagen op i ”Hustænkning” og Gruppetænkning” Det betyder, at inden kl. 9.00 er børnene i hustænkning både i børnehaven og vuggestuen. Fra kl. 9.00 til 11.30 er de i deres grupper. Derefter er de igen i hustænkning til Kl. cirka 14.00, hvor de spiser eftermiddagsmad på deres gruppe og derefter er de igen i hustænkning.
I læringsgrupperne deler medarbejderne ligeledes børnene op i mindre grupper, i forhold til leg, udvikling, relationer, interesser.
Alle vores pædagoger har taget et modul i ”Social inklusion”, og medhjælperne har været på kursus i ”Social inklusion”. Vi arbejder derfor med en stor professionel og faglig tilgang til, at alle børn skal være en del af et fællesskab.
Vores fysiske rammer tilbyder:
- Grupperum, som alle har udgang til et fællesrum
- Gennemsigtighed i det meste af huset via glas i dørene
- Fællesrum med børnekøkken, café, puderum og et fleksibelt rum til anden leg
- Store legepladser med mange udfoldelsesmuligheder
- Kæmpe klatrestativ til motorisk leg, kælkebakke, byggeområde, bålplads, hængekøjer, cykelbane, gynger, forskellige typer legehuse
- Separat legeplads til de yngste børn
Dokumenter:
- Fra "Personalet" - Praktikbeskrivelse Spiren
- Fra "Personalet" - Ledelsesgrundlag Spiren
- Fra "Mad i Spiren" - Kostpolitik for daginstitutionerne i Fjordbakkedistriktet
- Fra "Sprogarbejde i Spiren" - Sprogpakken - arbejdet med børns sproglige udvikling
- Fra "Tilsynsrapport 2022" - Tilsynsrapport 2022 Fredericia Kommune - Spiren.pdf