Støjforhold ved udendørs musikarrangementer
Hvis du arrangerer et udendørs musikarrangement, hvor offentligheden har adgang, er det omfattet af kravene i kommunens regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer
Fredericia Kommune har vedtaget et regulativ der regulerer støjforhold ved udendørs musikarrangementer på kommunale pladser og arealer: Regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer
Regulativet gælder for udendørs musikarrangementer på kommunale pladser i Fredericia Kommune, herunder arrangementer i telte eller lignende, og hvor der anvendes musikanlæg, instrumenter tilsluttet forstærker og højtaleranlæg.
Regulativet har til formål, at fastsætte retningslinjer for afvikling af udendørs arrangementer i Fredericia Kommune i forhold til gener fra støj.
Husk at sørge for at informere naboer og andre der kan blive påvirket af arrangementet i god tid og mindst 14 dage før musikarrangementet afholdes.