Brevstem i Borgerservice
Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget inden den 9. juni 2024 eller er forhindret på dagen, har du mulighed for at afgive din stemme som en brevstemme.
Vil du brevstemme, kan du gøre det i enhver kommune i Danmark fra søndag den 28. april 2024 til og med torsdag den 6. juni 2024. Der er ikke pligt for kommunerne til at holde åbent for brevstemmeafgivning den 28. april 2024.
I Fredericia kommune kan du brevstemme i Borgerservice på Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, fra mandag den 29. april 2024.
Åbningstider for brevstemmer:
- Mandag-onsdag kl. 10.00-14.00
- Torsdag kl. 10.00-17.00
- Fredag kl. 10.00-14.00
og desuden
- Lørdag, den 25. maj 2024 kl. 09.00-12.00
- Lørdag, den 1. juni 2024 kl. 09.00-12.00
BEMÆRK
- Borgerservice lukker 1. maj 2024 kl. 12.00. Der kan afgives brevstemmer kl. 10.00. – 12.00.
- Borgerservice har lukket fredag den 10. maj 2024, dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Der kan derfor ikke brevstemmes denne dag.
- Borgerservice lukker 5. juni 2024 kl. 12.00. Der kan afgives brevstemmer kl. 10.00. – 12.00.
Hvad skal jeg medbringe?
Du behøver ikke at vente på at få dit valgkort tilsendt for at kunne brevstemme. Hvis du ønsker at stemme, inden du modtager dit valgkort, skal du blot medbringe legitimation, eksempelvis i form af sundhedskort, pas eller kørekort.
I Borgerservice er der opstillet ekstra lampe og lup, CCTV.
VIGTIGT:
Vi opfordrer alle, som skal besøge Borgerservicecentret, til at booke en tid på forhånd for at sikre, at der er en ledig tid på den ønskede dato og for at undgå lang ventetid. Tidsbestilling kan ske enten ved telefonisk henvendelse til Fredericia Kommunes hovednummer 7210 7000 eller med Nemid via den digitale selvbetjeningsløsning på Fredericia Kommunes hjemmeside.
Hvis du har booket tid og bliver forhindret, bedes du annullere din booking i selvbetjeningsløsningen eller ringe til os på ovennævnte hovednummer.
Brevstem på plejehjem
Vælgere med bolig på plejehjem tilbydes mulighed for at afgive brevstemme lokalt på plejehjemmet. Nærmere information om tidspunkt gives af personalet på stedet.
Brevstem på sygehuset
Er du indlagt på sygehuset hjælper personalet dig med at stemme.
Brevstem i eget hjem
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme frem til afstemningsstedet, kan fra søndag den 12. maj 2024 søge om at brevstemme i eget hjem. Ansøgningsskemaet kan tidligst indsendes søndag den 12. maj 2024. Borgerservice skal senest modtage ansøgningen tirsdag den 28. maj 2024 kl. 18.00.
Ansøgning kan indgives telefonisk til Folkeregisteret på tlf.: 72107000, eller via ansøgningsskema, som bliver tilgængeligt øverst under selvbetjening.
Hvis der modtages hjælp i hjemmet, bliver skemaet også udleveret i den forbindelse.
Ansøgningsskemaet skal indleveres/indsendes til Borgerservice, Gothersgade 20, 7000 Fredericia.
Ansøgningen kan også sendes med Digital Post til Borgerservice, Folkeregisteret.
Brevstemme i eget hjem i Fredericia Kommune finder sted tirsdag den 4. juni og 6. juni 2024. Du vil modtage skriftlig besked om, hvilket dag vi kommer.
Vi gør opmærksom på, at eventuelt ønske om en anden dag eller et bestemt tidsrum ikke kan imødekommes.