SSA-elev

SSA-uddannelsen er for dig, der vil sikre at borgeren får det bedste forløb i mødet med sundhedsvæsenet.
Du får ansvar for at koordinere og udføre opgaver inden for grundlæggende pleje og rehabilitering af borgeren. Det er dig, som tidligt observerer ændringer i borgerens mentale og fysiske helbred.

 

Video

OM DIN UDDANNELSE
 

Målet for uddannelsen er at du som social- og sundhedsassistent kan løse borger- og patientnære opgaver, inden for følgende kompetenceområde:

Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering, i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
 

Uddannelsens hovedforløb varer 2 år og 9 mdr. og 3 uger. Uddannelsen veksler mellem skole- og oplæringsperioder. Når du bliver ansat af Fredericia Kommune vil du automatisk få en læreplads. Oplæringsperioderne vil blive fordelt på Plejen, Socialpsykiatrien inkl. Demens og Misbrug og en oplæringsperiode på et sygehus. 

Når du er i oplæring i det nære sundhedsvæsen foregår det i Fredericia Kommune, både i hjemmeplejen og på et plejecenter.
Psykiatrien vil foregå inden for det socialpsykiatriske område i kommunen.
Når du er i oplæring i det sammenhængende sundhedsvæsen foregår det både på sygehus og i kommunen, under det såkaldte tværsektorielle samarbejde.

Under afsnittet "Om din oplæring" kan du få yderligere oplysninger.

I disse år ændrer arbejdsopgaverne hele tiden karakter. Det betyder du hele tiden skal omstille dig og være fleksibel.
Uddannelsens fokusområder er bl.a. det sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende samt den sygeplejefaglige indsats.

Som social- og sundhedsassistentelev vil du bl.a. skulle:

  • udføre praktisk og personlig hjælp
  • arbejde med sygeplejeopgaver herunder administration af medicin, dokumentation af den udførte sygepleje
  • samarbejde med borger, patienter og pårørende
  • tilrettelægge sammenhængende borger/patient forløb i samarbejde med sundhedsprofessionelt personale