Støjgener

Hvis du føler dig generet af støj fra en virksomhed, landbrug, restauranter eller lignende anbefaler vi, at du i første omgang tager kontakt til dem, du føler dig generet af og gør opmærksom på generne. Man kommer oftest langt med dialog, inden myndighederne involveres, og det er derved lettere at bevare det gode naboskab.

Du er altid velkommen til at kontakte os, for at få vejledning om reglerne inden du taler med din nabo.

Hvis du henvender dig til kommunen omkring støjgener, er der nogle bestemte oplysninger vi har brug for til vores vurdering af genen.

Et godt udgangspunkt er hvis du bruger vores selvbetjeningsløsning øverst på denne side. Det gælder uanset, om din nabo er en privat person eller en virksomhed. 

Du skal være opmærksom på, at vi i kommunen kun kan gribe ind, hvis der er lovgivning på området, der klart beskriver, hvad man kan kræve af hinanden som naboer.  

Før du kontakter kommunen

• Find ud af hvor støjen kommer fra.
• Tal med ejeren af stedet og om hvorvidt genen er midlertidig og/eller kan reduceres.
• Før der sendes en klage, bør det undersøges om der er mulighed for at problemstillingen kan løses, uden at der bliver sendt en klage. 

Er det kommunen du skal kontakte?

• Kommunen: 
  Hvis du er generet af støj fra en virksomhed, forretning, restauration, diskotek, spillested, husdyrhold eller lignende kan du kontakte kommunens Natur- og Miljøafdeling.
   
• Miljøstyrelsen virksomheder: 
  Hvis du er generet af støj fra en større  virksomhed hvor Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. 
   
• Politiet:
  Hvis der er tale om høj musik, støjende adfærd, støj fra udendørs arrangementer eller støj fra gøende hunde. 
   
• Boligforening/ grundejerforening/ udlejer:
  Bor du til leje i en privatudlejningsbolig, kan du prøve at kontakte din udlejer.
  Hvis du bor i et alment boligbyggeri, kan du kontakte kommunens beboerklagenævn.
  Bor du i en ejerbolig, og ønsker at klage over en anden ejerbolig, kan du kontakte din grundejerforening. 

• Når klagen er sendt, anbefaler vi, at du laver en logbog på mindst 14 sammenhængende dage, som sendes til kommunen. Hvis der ikke sendes en logbog, eller vi modtager oplysninger som kan belyse sagen yderligere, vil vi vurdere om sagen skal lukkes. 
• Sagen vurderes ud fra de oplysninger, du har sendt til os. Hvis vi har behov for yderligere, kontakter vi dig. 
• Som hovedregel laver vi et tilsyn på virksomheden for at vurdere, om der er tale om en væsentlig gene. Hvis vi vurderer, at der er tale om en væsentlig gene, kan vi på baggrund af en orienterende støjmåling eller beregning stille relevante krav til det forhold der giver gener.  

Støjgenesager kan ofte være af længere varighed, og du kan derfor ikke forvente, at genen bliver afhjulpet eller reduceret straks efter din henvendelse. 

Du kan som udgangspunkt ikke henvende dig anonymt.

Vi har notatpligt, og vi gemmer derfor som udgangspunkt de oplysninger, der kommer ind via selvbetjeningsløsningen, mail eller telefonen. Der vil blive oprettet en sag, og oplysningerne vil indgå i sagens dokumenter. Vi har i medfør af persondataloven pligt til at underrette den, der er til gene, om at der oprettes en sag. Vedkommende kan få aktindsigt i sagen.

Vi behandler anonyme klager, hvis det drejer sig om en lovovertrædelse. Klager du anonymt, kan vi ikke oplyse om sagens håndtering og det videre forløb i sagen, med mindre du oplyser en e-mailadresse eller anden adresse, vi kan skrive til.

Støj er uønsket lyd.

Der er stort set lyde overalt. Mange af de aktiviteter, der foregår i byen, kan give støjgener. 

Lyd kan være god underholdning, men lyd kan også være uvedkommende eller uønsket. Hvad der for nogen personer i en bestemt situation er ønsket lyd, kan for andre være støj. I hvor høj grad man bliver generet af støjen, afhænger bl.a. af situationen og tidspunktet, hvem man er og ens holdning til støjkilden. Støj er generende og kan i værste fald skade helbredet hvis man udsættes for støjbelastning over tid. Lyden kan stamme fra mange forskellige kilder - vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, naboer mv.  

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for de fleste typer af ekstern støj: Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter.

De fleste vejledende grænseværdier er væsentligt højere end den gennemsnitlige høretærskel, og støjen kan godt høres, selv om den er under grænseværdien.

Nedenfor kan du læse mere om de mest almindelige former for støj: